Yoga

Vi har ét ugentligt yogahold i Terapihuset i øjeblikket. Det er en blid & afstressende form for yoga, der kaldes Restorativ Yoga.


Yoga Åbyhøj

Restorativ YogaGiv slip for en stund

Restorativ Yoga, også kaldet ”genopbyggende yoga”, er en meget rolig og passiv yogaform, som går ud på, at man kommer i en tilstand af dyb hvile. Nervesystemet påvirkes og skifter fra ”fight-and-flight”- til ”rest-and-digest”- tilstand. Man kan bogstaveligt talt læne sig tilbage og give slip på flere plan.

Især når man er ramt af stress eller vil stoppe op og forbygge stress, er Restorativ Yoga en fantastisk og virksom metode. Men den gavner dig også ved bl.a. rygsmerter, hovedpine, forhøjet blodtryk, kronisk træthed, søvnproblemer, uro, angst og meget mere.
Det kræver ingen forudsætninger at deltage udover ønsket om at opleve ro og nærvær.

Vi bruger forskellige redskaber som pøller, puder og tæpper for at støtte kroppen optimalt, så den kan hvile i de forskellige (mest liggende) yogastillinger i 5-20 minutter ad gangen. Derigennem får vi mulighed for at opleve dyb afspænding, der virker regenererende for krop, sind og sjæl.

Denne blide yogaform giver dig mulighed for at geare helt ned og give slip. Der er bløde bevægelser og god tid til at mærke efter, sanse og undersøge kroppen og finde dit eget tempo. Åndedrætsøvelser, der skaber balance i nervesystemet og giver plads til at trække vejret.

Om du har lettere fysiske skavanker, trænger til et pusterum fra hverdagens trummerum eller bare vil forkæle dig selv med nogle langsomme, lækre bevægelser – så er dette yogahold noget for dig.

Tid: Tirsdage kl.16.30-18.00
Sted: Terapihuset, Mjølnersvej 18, 8230 Åbyhøj.