Sandra Breitenbach

Sandra BreitenbachJeg hedder Sandra Breitenbach og er uddannet yogalærer i Mindful Hatha Yoga. Siden jeg blev færdiguddannet i 2015, har jeg undervist flere forskellige steder bl.a. i fitnesscenter, på aftenskoler, i idrætsforening, igennem firmayoga og på private hold. Samtidigt har jeg fordybet mig i yogaens verden igennem kurser og videreuddannelser hos andre yogalærere og i min egen hjemmepraksis. Blandt andet har jeg deltaget på videreuddannelseskurser i Restorativ Yoga, Yin Yoga og Senior Yoga. Siden marts 2019 er jeg i gang med min anden yogalæreruddannelse.

Jeg har altid været interesseret i personlig udvikling, og før jeg blev yogalærer, arbejdede jeg som kunstterapeut og billedkunstner.

Yoga er efterhånden blevet en stor berigelse i mit liv, og det er mit ønske at videregive denne erfaring til andre. For mig handler det helt klart om mere end bare en måde at bevæge kroppen på. Yoga kan nemlig nære os både fysisk, mentalt og emotionelt. Yogamåtten kan være vores øvested og pusterum, og det vi træner og oplever her, tager vi med ud i vores liv udenfor måtten.
Yoga virker helende, fordi den hjælper os med at komme til stede i os selv og opleve os selv som ”hel” – en enhed af krop, sind og hjerte – en tilstand, som vi tit mangler i vores travle hverdag.

Yoga kan være medvirkende til at:

  • du bliver stærkere (fysisk & psykisk)
  • du bliver mere smidig (fysisk & mentalt)
  • du forebygger/modvirker stress
  • du kommer i en dybere kontakt med dig selv
  • du forbedrer din kropsholdning
  • du styrker dit selvværd og din selvtillid
  • og meget mere…

Det bedste er dog: Yoga gør dig glad!

Læs mere om mine hold og workshops her.

Kontaktinfo

Sandra@terapihuset-aarhus.dk
Tlf: 41167791